Referat fra BR-møde 22. oktober 2025

 Referat for BBR-møde 22/10/25


Deltagere: Camilla Willis, Barbara Hvidt, Theodor Hvidt

Punkter:

Asbestsagen
Beboerne har d. 21/10 fået to identiske beskeder fra ejendomsadministrationen og har derfor spurgt om vi har fået den nyeste information.

For at kortlægge problemets omfang hurtigst muligt opfordrer BR til at beboerne reagerer hurtigt når de kontaktes af ejendomsinspektør angående udlevering af nøgler og udpegegning af evt. depotrum.

BR har oprettet en sag hos LLO, og de har sendt et svar som findes her på bloggen. Sagsnummeret er 25-4402.
Hovedpunkterne er: Behold kvitteringer for alle ekstra udgifter I har grundet aflukningen af kældre og lofter og lad være med at gå ind på de afspærrede områder. 

BR har skrevet til ejendomsinspektør og bedt om at alle flugtveje holdes åbne. I tilfælde af brand er det vigtigt at man kan flygte gennem loftsrum og komme ud af en anden opgang. 

Husorden
BR er blevet bedt om at lave en ny husorden. Det sker fordi der ikke længere kan gives tilladelse til installation af nye vaske- og opvaskemaskiner, da vandrørene i ejendommen ikke kan klare yderligere belastning.
 
Dette er en god lejlighed til at få rettet i husordnen. BR laver snarest en ny version.


VVS-akut-telefonnummer
Flere lejere har oplevet at ringe til det på infoplakaten opgivede akutnr for VVS-entrepenøren uden at nogen tager den. Vi har skrevet til ejendomsinspektør for at få et nummer der virker.

Belysning i gårdene
Ejendomsinspektør har skiftet de stærkt skinnende neonrør i gård 1 til mindre stærke rør, og afventer feedback før han skifter belysningen i gård 2 også. Hvis man bor i gård 1 og har vindue ud til gården, vil vi gerne høre hvad I synes om belysningen i gården.