Referat fra BR-møde 5. november 2025
Tilstedeværende:
Barbara, Camilla, Theodor
Punkter:
Bestyrelsen gjorde ejendomsinspektøren opmærksom på manglende brandveje efter asbest-aflåsning af lofter. De er nu etablerede. Man kan I tilfælde af brand godt flygte gennem loftsrummene.
Bestyrelsen har
rettet og opdateret husordenen. Vi har rettet (mange) sproglige fejl og
tilføjet information om gældende forhold, og har altså ikke ændret
i reglerne andet end de nye regler om hårde hvidevarer som udlejer
har informeret os om. Vi har tænkt os at den nye husorden kommer på
afstemning til næste beboermøde.
Den til enhver tid
opdaterede husorden kommer snarest til at være tilgængelig på vores
hjemmeside.
Efter anmodning fra
bestyrelsen er infosedlerne i opgangene nu blevet opdateret med nye,
korrekte telefonnumre til akut vvs-, el- og låseservice.
De fra november 2025
gældende telefonnumre er:
Vvs 71990187
El 70500020
Låseservice
20739111
Vi venter alle utålmodigt på en rapport over
asbestproblemets omfang. Denne eksisterer ikke endnu;
Ejendomsinspektøren og viceværterne er i gang med at få adgang til
lofts- og kælderrum.
Vi rykker udlejer
for at det skal gå hurtigere.
Enkelte
beboere anmoder om et beboermøde vedrørende asbestsagen. Vi vil
gerne foranstalte et møde hvis der er interesse for det. For
nuværende mener vi ikke det er tilrådeligt at holde et beboermøde
af flere årsager.
* vi har pt intet
mødelokale, da beboerlokalet er i den aflåste kælder
* vi har ingen ny
information at dele med beboerne udover hvad der offentliggøres på
bestyrelsens hjemmeside
Vi anerkender og
forstår frustrationen, men vi kan intet gøre inden der forelægger
en rapport.
Man kan altid
kontakte LLO og bede om rådgivning. Hvis du bor i Valbyport er du
medlem
og har medlemsnummer 112 118. BR har åbnet en asbestsag hos
LLO med sagsnummer 25-4402.
Bestyrelsen deltager som udgangspunkt ikke i diskussioner på facebook-gruppen.
Bestyrelsen kan som sædvanligt kontaktes på valbyport1og2@outlook.dk