Indkaldelse til beboermøde 2026

  

Beboermøde 2026

onsdag d. 25. marts 19:00

Valby Kulturhus, mødelokale 3.1



Det er tid til det årlige beboermøde i Valbyport 1 og 2! Kom og sig din mening, stil spørgsmål, mød din nabo og bland dig i bestyrelsens arbejde. Alle beboere er inviterede.


Beboerlokalet, som vi plejer at bruge, er aflåst pga. asbest. Derfor har vi lejet et mødelokale på kulturhuset. En af os fra bestyrelsen vil tage imod jer i kulturhusets indgang og hjælpe jer med at finde det rette lokale umiddelbart inden mødet går i gang.
Der vil være snacks, sodavand og øl som forplejning.

Dagsorden: 

  • Valg af dirigent

  • Valg af referent

  • Bestyrelsens beretning for 2025

  • Regnskab for 2025

  • Fremtidig virksomhed

  • Ny husorden til afstemning

  • Fastsættelse af beløb til dækning af udgifterne ved beboerrepræsentanternes arbejde

  • Valg af beboerrepræsentanter for det kommende år 

  • Øvrige emner fra beboerne

Har man punkter til dagsordnen skal disse sendes til bestyrelsen på valbyport1og2@outlook.dk senest 17. marts.