Besked fra LES vedrørende Asbestsanering
Vi har fået mail fra Louise, som er vores kontakt mht byfornyelsesprojektet og asbest.
***
Kære beboerrepræsentation,
Tak for jeres mails.
Siden vi udsendte vores seneste varslingsskrivelse, har vi arbejdet på at indsamle nøgler fra alle beboere med henblik på at kunne kortlægge asbestforureningen, ligesom vi på daglig basis har været i dialog med vores miljørådgiver med henblik på at koordinere indsatsen mod asbest. Det tager desværre sin tid, fordi at der er tale om et meget stort asbestforurenet areal, og fordi at der skal indhentes nøgler fra mere end 300 beboere.
Vi vil meget gerne besvare jeres spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende sundhedsmæssige risici, men da det er tekniske og sundhedsfaglige spørgsmål, har vi desværre ikke selv kompetencerne hertil. Vi har bedt vores miljørådgiver om at udarbejde en generel informationsskrivelse til alle lejere med de oftest stillede spørgsmål vedrørende asbesten.
Vi arbejder på at få informationsskrivelsen ud hurtigst muligt, så I og de øvrige lejere kan få besvaret jeres spørgsmål.
Vi arbejder på hurtigst muligt at få igangsat sanering af området, og vi kommer retur med en mere nøjagtig tidsplan for dette, så snart, vi har det.